Lash lift

Lash lift er et semi-permanent buk af dine vipper, det vil altså sige at bukket vokser ud med dine naturvipper.

Et lash lift holder 6-8 uger, og giver et smukt og naturligt udseende. Især hvis du i forvejen har lange vipper, vil du opleve samme look som med mascara som vil spare dig for tid om morgenen.

Har du korte og nedadgående vipper, vil et lash lift også hjælpe dig i hverdagen, så det er lettere for dig at påføre mascara og åbne  dine øjne op. Det er dog vigtigt, at hvis du har korte og/eller nedadgående vipper ikke forventer samme look, som hvis du havde haft lange vipper. Ellers vil du blot blive skuffet. Hvis du ønsker lange vipper og mere fylde, er single lashes et bedre valg.

Lash lift er en kemisk udtørrende behandling, derfor må der max laves et lash lift hver 4. uge, ellers vil dine vipper med garanti blive krusede, tipperne vil krølle sammen og være umedgørlige. Det anbefales ALTID, at du bruger en lash conditioner hvis du ofte får lavet lash lift.

 

Priser på lash lift

Lash lift ink. farve, kur og  keratin:                                                                                                                                                         475 kr. 

 

Sådan udføres et lash lift

  1. Processen kan kemisk sammenlignes med hvis du går til frisøren og får dit hår permanentet. Først og fremmest beskyttes dine øjne med patches, der ligges under dine øjne.
  2. Derefter får du limet skabeloner på øjenlågene, denne lim er en sukkerblanding og der ses derfor sjældent allergi.
  3. Dernæst bliver dine vipper redt op på skabelonen, så de ligger lige én efter én. Det er vigtigt at vipperne ikke ligger og lapper over hinanden, da de så også vil se sådan ud når behandlingen er afsluttet.
  4. Når vipperne ligger godt på skabelonen, bliver den første væske – activatoren – påført vipperne ca.2 mm fra den våde kant. Activatoren går ind og åbner håret og ændrer strukturen i håret, således at vi kan få det til at bukke opad. Præcist ligesom en permanentvæske. Væsken lugter en anelse, men det er helt normalt.
  5. Derefter fjernes activatoren, og det er tid til at lukke håret af igen dertil benyttes en anden væske. Denne væske gør at bukket holder, hvis blot vi går ind og ændrer strukturen vil bukket ikke holde. Der skal vi bruge den anden væske, til igen at lukke håret af igen.
  6. Da produkterne går ind og gør vipperne lyse, er det nødvendigt at farve vipperne hvilket er det næste trin. Farven skal sidde i 5 minutter, og derefter forsigtigt fjernes, det er vigtigt ikke at rode vipperne rundt, men tørre farven af i en opadgående retning.
  7. Da vi igen har med en kemisk udtørrende behandling at gøre, kan vipperne derefter behandles med en intensiv, nærende og dybdegående kur. Denne behandling kan sammenlignes med en kur hos frisøren, og er særlig vigtigt hvis du har fine vipper. Behandlingen hedder en botox behandling og er et tilkøb.
  8. Sidst men ikke mindst, behandles vipperne med keratin som også er en fugtgivende og styrker vipperne.

I og med at lash lift gør vipperne lysere og er udtørrende kan farvning og keratin behandling ikke fravælges, det er min garanti til dig.