Hvad er biotin og hvorfor er det godt?

Den 29. oktober 2018 i Hårtab af Martine Birlund

Biotin er et meget populært vitamin, og ikke mindst vigtigt da netop biotin spiller en afgørende rolle, hvis du ønsker at holde bla. dit hår, hud og negle sundt og smukt.

Hvis du vil blive klogere på biotin så læse blot videre, og opdag alle fordelene ved biotin.

Hvad er biotin egentlig

De seneste år er biotin blevet særligt populært, og derfor har du sikkert allerede hørt eller stiftet bekendskab med biotin. Biotin er også kendt som B7-vitamin og er et coenzym. Ikke nok med at det er godt for dit hår, hud og negle, er biotin også godt for dine nerver, fordøjelseskanal, celler og stofskifte.

Biotin er et vandopløseligt vitamin, det medvirker ved cellernes karboxyleringsprocesser og katalyserer syntesen af fedtsyrer og hæmoglobin. Endvidere er biotin vigtig for nedbrydningen af energireserven glykogen, og aktiverer bakteriebekæmpende enzymer.

Dermed sagt er biotin altså yderst vigtigt, da det indgår i de forskellige stofskifte reaktioner og reguleringer af sukkeromsætningen der forgår i din krop.

Dine celler er afhængige af biotin til at fungere, og i forhold til dit hår er cellevækst og deres delingsegenskaber vigtige til fornyelse og udvikling af din hud.

En anden vigtig egenskab biotin har, er at det hjælper kroppen med at absorbere nødvendige næringsstoffer fra andre vitaminer, fedtsyrer og aminosyrer.

Hvis din krop har problemer med at absorbere næringstoffer, kan det skyldes mangel på biotin. Dette kan medføre, hårtab, flossede negle og at din hud ældes hurtigere/bliver grålig, muskelsmerter og depression.

Støder du på vitamin H er det altså også biotin du har med at gøre.

Biotin underskud

Det ses sjældent at personer lider af biotinmangel, men der er visse ting der kan udløse det. Typisk opstår biotinmangel ved et stort alkoholforbrug, eller i perioder med øget indtagelse af alkohol.

De fleste er klar over at alkohol sjældent er godt for andet, end at have det sjovt. Men der ligger altså mere til udtrykket at “have ondt i håret” dagen derpå, de færreste er nemlig bevidste om at det kan påvirke din hårvækst negativt. Hvis du indtager mere alkohol end de anbefalede doser, bør du altså invester i biotin som kosttilskud.

Hvis du er i længerevarende behandling med sulfonamider og tetracyklin, eller har været det, kan du risikere problemer med dine bakterieflora i tarmene. Dette kan også påvirke kroppens beholdning af biotin negativt, derfor bør du også i denne situation indtage biotin som kosttilskud.

I hvilke fødevarer er der meget biotin

Der findes otte forskellige typer af biotin kosttilskud, på trods af dette er det altså kun et af dem du finder naturligt i de fødevarer du konsumerer.

Navnet på denne type biotin er “D-biotin” eller “pure biotin”, det antages at være den mest effektive type. Desværre er der en kun en meget lille mængde biotin i dine fødevarer.

Dog kan biotin kan findes i følgende:

  • Kød
  • Æg
  • Avocado
  • Bær
  • Fisk
  • Svampe
  • Blomkål
  • Bananer
  • Nødder
  • Mejeriprodukter

Det anbefales altid at du så vidt muligt får dine vitaminer og mineraler gennem din fødevarer, men som sagt indholder de kun små mængder biotin. Derfor kan det være svært at optage den optimale mængde biotin gennem din kost og det forhindrer dig dermed i at få den optimale effekt af biotins påvirkning på dit hår, hud og negle.

Læs meget mere om årsager til hårtab og behandling, hvis du er nysgerrig på hvilke vitaminer du bør supplere med for sundere hår, hud og negle og den indvirkning din kost har.

Biotin for sundere hår og forbyggelse af hårtab

Det antages at mennesker har ca. 25.000 kropshår og ca. 100.000 – 150.000 hår på hovedet. Dette hår vokser som proteinfibre og disse proteinfibre vokser fra dine follikler, der findes overalt på din krop hvor der vokser hår. Dermed sagt er hele din krop dækket af follikler, der producerer både det hår du har på hovedet, benene, armene osv.  Med undtagelse af dine læber, håndflader, fodsåler, arvæv, brystvorter og dele af kønsorganerne.

Alt hår er sammensat af keratin og protein. Dine hårsække er placeret i underhuden og udgør en altafgørende rolle i at opretholde de stamceller, der får hårsækkene til at producere nye hår i takt med de hår du naturligt taber.

Hårets vækstcyklus kan være svær at fastsætte, da den kan være forskellige fra person til person. Dermed er det svært at vurdere om du fælder for meget, men hvis du er i tvivl bør du læse blogindlægget fælder jeg unaturligt meget for at finde svaret.

Biotin underskud ses sjældent, men hvis du ikke optager nok biotin vil det have en effekt på dit hår. Med mindre du allerede tager biotin tilskud, så vil biotin altså hjælpe dig til at få sundere hår, hud og negle og optimere din hårcyklus.

Hvis du er bange for at du optager for meget biotin ved kosttilskud, så kan du ånde lettet op. Når du har optaget den mængde biotin din krop skal bruge, vil resten ryge ud med urinen og er ikke farligt.

Hårets vækstcyklus

Hårets vækstcyklus er delt op i tre faser, bedre kendt som:

1. Den anagene fase: Denne fase varer for mænd 2-4 år og kvinder 3-7 år. Det er første fase som også er den aktive vækstfase i hårsækkene.

2. Catagene fase: Populært beskrevet som en overgangsfase, det er slutningen på den første fase hvor håret var i vækst. I denne fase giver hårrødderne altså slip på håret, og dette sker ved at fjerne blødtilførelsen af folliklen til håret.

3. Telogene fase: Her er håret i hviletilstand og vokser altså ikke længere.

Hvis du optager nok biotin, kan dette være med til at forlænge den anagene fase således at dit hår er i vækst i længere tid. Kosttilskud kan også forkorte den telogene fase, så nye hår går i vækst hurtigere.

Flere vigtige vitaminer til hår

C-vitamin (askorbinsyre) er også yderst vigtigt, da det fungerer som en stærk antioxidant og medvirker til hårvækst og modvirker hårtab. C-vitamin er utrolig vigtig til opretholdelse af kroppens kollagen, der er et protein der til essentielt, til vedligeholdelse af sundt hår, hud og ledbånd.

Den antioxiderende effekt der fremmer hårvækst, hjælper endvidere også med at beskytte mod frie radikaler, der kan forsage stor skade på netop hår, hud og negle. I forhold til dit hår, kan mangel på C-vitamin forårsage tørt hår, spaltede spidser og hårtab.

Du bør være opmærksom på at behovet for C-vitamin øges ved fysisk stress og tobaksrygning. C-vitamin har også en stor betydning for dit immunforsvar, så der er en lang liste af grunde til at tage C-vitamin.

For at genoprette en sund hårvækst, er andre næringstoffer såsom:

  1. Niacin
  2. Selen
  3. Zink

Disse er effektive og du kan med fordel kombinere disse vitaminer, da de siges at være blandt de bedste til sundere hårvækst.

Bivirkninger og maksimalt indtag

Biotin er helt naturligt og ganske ufarligt, men du bør dog altid læse op på eventuelle bivirkninger og doseringsanbefalinger som er listet på det glas du har købt.

I dagligdagen er der ingen kendte bivirkninger ved indtag af biotin. Med det sagt spørger du måske dig selv, om du kan indtage for meget biotin. Som tidligere nævnt, vil for meget biotin blive naturligt udskilt med urinen, og der er aldrig dokumenteret eksempler på overdosering af biotin. Dermed kan kroppen altså tolerere høje doser af dette vitamin.

På trods af de manglende konsekvenser ved et højt indtag, anbefales det at du højest indtager mellem 225 – 300 mikrogram biotin i døgnet.

Som gravid, ammende eller barn bør du ikke indtage biotin uden at konsultere din læge.